Hvis computeren ikke genkender din iPhone eller iPad
Når du tænder din enhed og tilslutter den til en computer, vises den i Finder eller i appen Apple Devices.
Brug en Windows-pc
Åbn Apple Devices.
Slut din Apple-enhed til din Windows-pc via et USB-kabel.
Hvis du ser meddelelsen "Godkend denne computer?" på din enhed, skal du klikke på “Godkend”. Hvis du ikke kan se meddelelsen, eller hvis du ved et uheld trykker på Godkend ikke, skal du nulstille indstillingerne for lokalitet og anonymitet som beskrevet i Om meddelelsen "Godkend denne computer".
Din enhed vises i indholdsoversigten i appen Apple Devices.
Hvis din computer stadig ikke genkender din enhed:
Kontroller dit USB-kabel og din forbindelse. Hvis din enhed ikke ringer eller vibrerer, når den er tilsluttet til din computer, skal du tage USB-kablet ud og kontrollere opladningsporten for snavs.
Prøv et andet USB-kabel. Kablet skal understøtte både data og opladning.
Prøv en anden USB-port eller computer.
Kontroller, om der er softwarekonflikter.
Kontroller, at du bruger den nyeste version af Windows.
Kontroller, at du bruger den nyeste version af iOS eller iPadOS.
Hvis din computer stadig ikke genkender din enhed, kan det være nødvendigt at kontakte support for at få service.
Brug Mac
Slut din Apple-enhed til din Mac ved hjælp af et USB-kabel.
Hvis du ser meddelelsen "Tillad tilbehør at oprette forbindelse?" på din Mac, skal du klikke på Tillad.
Hvis du ser meddelelsen "Godkend denne computer?" på din enhed, skal du klikke på “Godkend”. Hvis du ikke kan se meddelelsen, eller hvis du ved et uheld trykker på Godkend ikke, skal du nulstille indstillingerne for lokalitet og anonymitet som beskrevet i Om meddelelsen "Godkend denne computer".
Din enhed vises i indholdsoversigten i Finder-vinduet. Hvis du ikke kan se en indholdsoversigt i Finder-vinduet:
Vælg Vis på menulinjen.
Klik på Vis indholdsoversigt.
Hvis din Mac stadig ikke genkender din enhed:
Kontroller dit USB-kabel og din forbindelse. Hvis din enhed ikke ringer eller vibrerer, når den er tilsluttet til din Mac, skal du tage USB-kablet ud og kontrollere opladningsporten for snavs.
Prøv et andet USB-kabel. Kablet skal understøtte både data og opladning.
Prøv en anden USB-port eller Mac.
Kontroller, om der er VPN- og anden sikkerhedssoftware fra tredjeparter.
Kontroller, at du bruger den nyeste version af macOS.
Kontroller, at du bruger den nyeste version af iOS eller iPadOS.
Hvis din computer stadig ikke genkender din enhed, kan det være nødvendigt at kontakte support for at få service.
Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.